
Til mellemtrinnet
Brætspillet En rejse gennem kolonihistorien i Grønland
- med tilhørende materiale til at lave en elevudstilling om kulturmøder
Med vores brætspil En rejse gennem kolonihistorien i Grønland spiller eleverne sig igennem kolonihistorien. Undervejs præsenteres eleverne for grønlandske og danske historiske kilder og får lejlighed til at reflektere over, hvilke menneskesyn, der kan aflæses i kilderne. Efter I har spillet brætspillet, kan I med vores udstillingspakke, lade eleverne udvikle deres egen udstilling om kulturmøder og hvad der er vigtigt, når man møder mennesker fra en anden kultur end ens egen.
Skriv din klasse op til at få tilsendt et gratis klassesæt med fem brætspil og en udstillingspakke. Materialet er under udvikling og udsendes i slutningen af 2026/starten af 2027. Vi producerer 50 klassesæt, som udsendes efter først til mølle-princippet. Skriv dig op til et gratis klassesæt nedenfor.
Materialet udvikles med midler fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Puljen til udarbejdelse og udbredelse af undervisningsmaterialer om Danmarks kolonihistorie, herunder Grønland

#historie #dansk #kristendom #billedkunst
Til udskolingen
Få gratis besøg af samtalesalonen Kolonihistorien i Grønland - refleksion over fortiden
- med tilhørende materiale til at lave en elevudstilling om kulturmøder
Få besøg af vores samtalesalon om kolonihistorien i Grønland. Salonen varer to lektioner og I kan samle lige så mange udskolingsklasser, som I har plads til i jeres auditorium, kantine eller lign.
Samtalesalonen lærer eleverne om kolonihistorien i Grønland, særligt med fokus på kulturmødet. Undervejs præsenteres eleverne for grønlandske og danske historiske kilder og får lejlighed til at reflektere over, hvilke menneskesyn, der kan aflæses i kilderne.
Efter samtalesalonen kan I med vores udstillingspakke, lade eleverne udvikle deres egen udstilling om kulturmøder og hvad der er vigtigt, når man møder mennesker fra en anden kultur end ens egen.
Vi afholder 30 saloner og de bookes efter først til mølle-princippet. Salonerne afholdes fra nov. 2026 - 1. maj 2027.
Skriv dig op til et gratis besøg af samtalesalonen nedenfor.
Materialet udvikles med midler fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Puljen til udarbejdelse og udbredelse af undervisningsmaterialer om Danmarks kolonihistorie, herunder Grønland
#historie #dansk #kristendom #billedkunst. #samfundsfag
